En rutinemæssig standsing af en bil gav i nat klokken 02.11 udslag i Himmerlandsgade i Aars. Bag rattet sad en kun 18-årig mand, der kommer nord for Limfjorden. Det mest bemærkelsesværdige var dog det, den unge mand kørte rundt med i bilen. En kniv, en økse, tre springknive og en peberspray fandt politiet. Derudover var den 18-årige i besiddelse af 1,1 gram amfetamin og 7 piller. Han er blevet sigtet for overtrædelse af våbenloven og loven om euforiserende stoffer.