Politiet var torsdag aften på besøg i Knabergaarden i Aalestrup, hvor patruljen fandt tre unge mænd på et dametoilet i færd med at drikke en masse vand. Det virkede i sig selv skummelt, og politiet valgte derfor at undersøge, hvad de havde gang i.
Mændene virkede nervøse ved politiets tilstedeværelse, og det var ikke uden grund, viste det sig. I toilettet fandt politiet 6,3 gram hash, som det dog ikke lykkedes at påvise ejerskabet af. Til gengæld blev der på den ene af mændene - en 18-årig mand - fundet 1,7 gram hash, hvilket han blev sigtet for.
De to andre mænd fra henholdsvis 1999 og 2002 slap dermed for videre tiltale.