Et indbrud i et sommerhus på Hellesvej i Trend kostede ejeren et mågestel. 15 middagstallerkner og 15 frokosttallerkner samt 30 kopper og lige så mange desserttallerkner af det klassiske stel er meldt stjålet. Gerningsmanden er kommet ind ved at afliste en rude til sommerhuset mellem den 5. og 11. marts.
Der har også været indbrud i en villa på Skivumvej i løbet af lørdag mellem klokken 11 og 23.20. Smykker, parfume og en bærbar computer blev stjålet ved indbruddet, som skete ved at et badeværelsesvindue blev brudt op.