En motorcyklist væltede fredag morgen i rundkørslen i Aggersund, da han forsøgte at undvige en lastbil, der ikke overholdt sin ubetingede vigepligt.
Uheldet skete fredag morgen ved 08-tiden. En 59-årig mand fra lokalområdet kørte allerede i rundkørslen, da lastbilen med anhænger kørte ind i den uden at overholde sin ubetingede vigepligt. I forsøget på at undvige lastbilen væltede motorcyklisten og pådrog sig mindre skader.
I en times tid efter uheldet var rundkørslen lukket af, mens politiet foretog undersøgelser. De førte til, at den 54-årige lastbilchauffør blev sigtet for at have overtrådt sin ubetingede vigepligt. Også han kommer fra lokalområdet.