Søndag eftermiddag klokken 15.42 overskred en 19-årig mand fra Karup sin ubetingede vigepligt, da han i personbil kørte fra Assersvej og ud på Jyllandsgade i Aars. På Jyllandsgade kørte en 63-årig kvinde i bil, som kolliderede med den 19-åriges bil. Der skete ikke umiddelbart personskade ved sammenstødet, men kvinden klagede over smerter i nakken og blev derfor kørt på skadestuen til et tjek.