Onsdag d. 24. juli 2019 - �rgang 14

Kørte 80 km/t omkring legende børn

14-05-2019

Vilde knallertkørere påkørte også bilist.

Politiet fik søndag eftermiddag klokken 16.51 en anmeldelse om, at 4-5 unge mennesker kørte rundt på scootere i Anlægget i Aars. I følge anmelderen kørte scooterne op til 80 km/t, selv om der var legende børn i Anlægget. Politiet havde imidertid ingen ledige patruljer i området, og de unge bøller slap derfor for politiets indblanding.

Senere på aftenen var endnu en knallertkører indvolveret i en hasarderet kørsel i Aars. Det var klokken 18.34, hvor en kvinde i en personbil ville foretage et venstresving. I det samme kom en knallertkører og overhaler venstre om. Knallerten rammer bilen og laver skader på den. Men knallertkøreren vælter ikke og fortsætter uden at give sig til kende.

Det er uvist, om denne knallertkører også er blandt de knallertkørere, der blev anmeldt tidligere på aftenen.

Lørdag aften klokken 21 var der også uro i Anlægget, da nogle unge drenge forsøgte at rykke et skilt op, hvorpå der står "Musik i Anlægget er er forbudt". I dette tilfælde har politiet navnet på den ene af drengene.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!