Tirsdag morgen ved 5-tiden så en mand sig gal på en taxa og slog en knytnæve ind i siden af bilen, så der blev en bule. Det skete på Himmerlandsgade i Aars. Derefter stak manden af, men politiet ved, hvem han er, og han vil blive afhørt.
Der er også sket hærværk mod en bil på Bogfinkevej i Aars mellem lørdag og søndag. Bilen har fået ridser på højre dør og højre forskærm, og skaderne er vurderet til at løbe op i 15.000 kroner.