Anwar M-Jabaar, der var efterlyst af Nordjyllands Politi som formodet gerningsmand til knivstikkeri på Asylcenter Vesthimmerland 18. september 2018 har tirsdag aften kl. 23.34 meldt sig selv til Sydøstjyllands Politi.
Han henvendte sig på Vejle Politigård og oplyste at han var efterlyst fra Nordjyllands politi. Han blev herefter erklæret for anholdt og transporteret til Nordjyllands Politi.
Sagen efterforskes af Efterforskningscenter Himmerland ved politikommissær Preben Møller. Der tages senere stilling til evt. grundlovsforhør i sagen.