Måske er det ønsket om at se VM-fodbold på en stor fladskærm, der i går fik en ukendt gerningsmand til at bryde ind i et privat hjem på Lendrupvej ved Løgstør og stjæle en 61 tommer stor TV-fladskærm af mærket Phillips. Udover fjernsynet tog tyven også nogle kontanter på landejendommen. Indbruddet skete i dagtimerne mellem klokken 7 og 13 ved at bryde et vindue op.
Der har også været indbrud i en villa på Kløvervangen i Aalestrup. Det er sket mellem onsdag klokken 11.30 og trsdag kl. 9.50. Et vindue er blevet aflistet, og tyven har formentlig stjålet smykker. Der var fredag morgen ikke en endelig klarhed over kosterne.