Natten mellem mandag og tirsdag blev der lavet et "knæk" i et værksted på Tolstrupvej i Tolstrup. Gerningsmanden er kommet ind gennem et vindue, og i værkstedet er der stjålet en del værktøj af forskellig art, en Makita elboremaskine samt et svejseapparat med tilhørende gasflaske. Svejeseapparatet er af mærket ESAB.
I nat har der også været indbrud på Vitskøl Kloster. En alarm gik i gang klokken 01.45, mens onsdag morgen var det endnu ikke opklaret, hvordan gerningsmændene er kommet ind. Men det kunne konstateres, at der er stjålet mellem 35 og 40 blå, polstrede designerstole af mærket 7'eren.