I løbet af weekenden har der været indbrud i en villa på Vestervangs Allé i Løgstør. Gerningsmanden har brudt en dør op og stjålet en Samsung tv på 46" samt to andre tv-apparater på 32". Derudover har tyven taget videoudstyr og smykker fra villaen.
Fra lørdag eftermiddag til søndag formiddag har der også været indbrud i en landejendom på Østergårdsvej i Søttrup ved Hornum. Gerningsmanden har brudt en dør op og gennemrodet både stuehus og et udhus. Det tunge udbytte blev 1500 liter dieselolie, noget elværktøj og noget sølvtøj.