Fire bærbare computere af mærket Lenovo forsvandt i aftes fra 3F's kontorbygning i Himmerlandsgade i Aars. Et vindue er mellem klokken 16 og 22.38 blevet brudt op med en skruetrækker eller lignende, og bygningen er endvidere blevet gennemrodet.