Om det er samme gerningsmand, der står bag to villaindbrud i henholdsvis Gedsted og Aars, vides ikke, da indbruddene ikke er opklaret. Men der er i hvert fald brugt samme fremgangsmåde til at tilegne sig adgang til de to villaer; nemlig ved at knuse en rude i en terrassedør.
I Gedsted er indbruddet sket på Tyttebærvej mellem 9. og 15. november, og gerningsmanden har stjålet smykker og sølvtøj.
I Aars er forbrydelsen sket på Stejlmosevej i går mellem klokken 16.45 og 18.45. Her er der stjålet en arbejdscomputer og en taske.