Turen hjem til Herning blev pludselig ekstra besværlig for en 47-årig mand, efter at han i går klokken 16.53 blev standset af politiet på Vadgårdsvej ved Strandby i Vesthimmerland. Manden kørte i bil, selv om han tidligere er blevet frakendt kørekortet og ikke har generhvervet det. Da det ikke er første gang, politiet har standset manden uden kørekort, valgte patruljen at beslaglægge bilen med henblik på at få den konfiskeret.