Lørdag aften blev en gæst på værtshuset Tinget i Løgstør så truende overfor personalet på stedet, at politiet blev tilkaldt. Da en patrulje kom frem, var den truende gæst dog lusket væk.
Sidst på aftenen lørdag kom det til regulært slagsmål mellem to personer på Onkels Bodega på Østergade i Gedsted. Kamphanerne indstillede dog kampen og forsvandt klogeligt, inden politiet nåede at få fat i dem.