Lørdag d. 30. maj 2020 - �rgang 15

Forholdsvis få indbrud og tyverier i påsken

14-04-2020

Sjældent har så mange skullet blive hjemme i påsken som i år. Det har måske også gjort arbejdsbetingelserne vanskeligere for tyveknægte. Antallet af indbrud i Vesthimmerland ligger i hvert fald relativt lavt, oplyser politikommissær Preben Møller fra Himmerlands Politi.

Blot et enkelt villaindbrud er blevet anmeldt, og det er sket på Dr. Christinevej i Aars langfredag formiddag. Gerningsmanden har brudt et badeværelsesvindue op og er sluppet ud af huset igen via en terrassedør. Med sig tog tyven en forlovelsesring med datoen "16/6-1973" indgraveret. En anden fingerring og et firkantet armbåndsur af mærket Skagen med sort læderrem samt en halskære og armbånd er også blevet stjålet.

Der har også været et enkelt tyveri af en nummerplade fra en lille knallert. Det er sket på Morumvej i Vognsild mellem langfredag og påskelørdag. Registreringsnummeret er BM 24 17.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!