Natten til søndag blev en bil påkørt på Sønderport i Løgstør. Efter sammenstødet er gerningsmanden flygtet fra stedet.
På Facebook har Irene Dalsgaard efterlyst vidner, der har set noget, der kan føre frem til den ansvarlige. Hun skriver om bilen:
"Den er i løbet af natten/morgenen blevet påkørt, formodentlig af en hvid/lysere bil. Sidespejl fuldstændig smadret, fælgen smadret så hjulet var ødelagt og siden af bilen ødelagt."
Hun var i Løgstør for at besøge sine forældre, og hun skriver videre:
"Hvis nogen har set noget eller har set en hvid/lysere bil med førersiden, som må anmodes at være ret ødelagt - kunne det være fedt at vide."
Episoden er også anmeldt til politiet.