På idrætsanlægget i Vegger blev der mellem onsdag og torsdag brudt en dør op til et omklædningsrum, hvorfra den ukendte gerningsmand fik adgang til et fællesrum. Her er der stjålet et 60 tommer fladskærms-tv, en playstation 4 samt nogle controllere.
Der har samme nat været indbrud i en villa på Padkærvej i Overlade. Smykker, armbåndsure og en forstærker til et musikanlæg blev udbyttet af indbruddet, som kom i stand ved at afliste en rude til et værelse.
Smykker blev der også stjålet ved et indbrud i en villa på Hornumvej ved Farsø. Her blev der desuden stjålet en samling af 20 kroners jubilæumsmænter.
På Viborgvej i Alstrup var der torsdag aften indbrud på en landejendom i tidsrummet mellem klokken 18.20 og 22.30. Tven har brudt et badeværelsesvindue op og stjålet en bærbar computer af mærket Lenovo, en DAB-radio samt en harddisk.
Endelig har Strandby Idrætsforening anmeldt et tyveri af 20 kasser ølemballage samt nogle tomme sodavandsflasker. Tyveriet er sket efter et indbrud i et boldrum.