En politipatrulje kom i nat kørende på Pilevej i Aalestrup, hvor en modkørende bil straks blev fanget af det automatiske nummerpladegenkendelse-system på politibilen.
Patruljevognen blev vendt om og fik stoppet den modkørende bilist. Den 21-årige fører af bilen var hurtig til at erkende, at hans kørekort var blevet frakendt.
Efter et hurtigt opslag i systemet kunne betjentene desuden konkludere, at han var blevet sigtet for to tilfælde af spritkørsel sidste år.
Han blev derfor sigtet for at køre uden gyldigt kørekort og bilen blev konfiskeret.