Hurtige tyve slog natten til lørdag til på rørfabrikken Logstor.
Lørdag var kun fire minutter gammel, da alarmen bimlede på Logstor på Danmarksvej i Løgstør.Ukendte tyve knuste en rude til virksomhedens kantine, og inden nogen nåede frem, havde tyvene stjålet fire Louis Poulsen Inigma-lamper, som hang i loftet.
Der har i øvrigt været bud efter flere designerlamper i Løgstør så sent som klokken 01.45 i nat. To vinduer i en privat villa i Fischersgade er forsøgt aflistet. I begge vinduer stod der en PH bordlampe, som menes at være mål for indbruddet. Det lykkedes bare ikke at komme ind, for gerningsmændene blev forstyrret. Et vidne så tre mænd løbe fra stedet til en nærliggende parkeringsplads, hvorfra de forsvandt i en ukendt bil.