I løbet af natten til fredag den 14. august har der været brand i et værksted ved en privat bolig på Mosbækvej i Skivum. Ejeren kan konstatere, at der har været ild, som er gået ud af sig selv. Derfor er værkstedet også kun blevet røg og varmeskadet. Anmelder har en mistanke om, at branden er påsat, og politiet har derfor iværksat en brandundersøgelse for at finde en brandårsag.