84-årig mand overtrådte sin ubetingede vigepligt og forårsagede trafikuheld på Roldvej.
Af Jacob Dalgaard
Det nye T-kryds, der blev etableret ved Gl. Roldvejs udmunding i Roldvej ved anlæggelsen af den nye omfartsvej i Aars, har efterhånden en del trafikuheld på samvittigheden. Senest skete der et uheld fredag formiddag klokken 11.30, da en 84-årig mandlig bilist fra Nørager overså sin ubetingede vigepligt. Det betød, at en 28-årig kvinde fra Aars måtte lave en undvigemanøvre, hvorved hun i stedet ramte et vejskilt tilhørende Vesthimmerlands Kommune. Der skete ingen personskader - men kun materielle skader på kvindens bil og vejskiltet.