En person er onsdag eftermiddag blevet bestjålet, mens vedkommende var på rygcenteret på Vestre Boulevard i Aars. Patienten havde efterladt en taske i garderoben, og herfra er der stjålet en pung, som indeholdt 3000 kroner i kontanter samt diverse kort.
På Sundvej i Hvalpsund har der også været tyveri - men af en noget anden karakter. Fra en åben garage er der stjålet en havetraktor af mærket MTD.