På Grønningen i Aars er der i løbet af lørdag mellem kl. 6 og 20 lavet tyveri i en uaflåst lejlighed. Der er ingen spor efter en tyv, men der er fra stedet fjernet en computer og en bærbar computer samt et batteri til et elløbehjul.
Til gengæld har politiet sikret sig et DNA spor på noget knust glas efter et indbrud på Løgsted Skalle syd for Løgstør. Her er der i weekenden sket et indbrud, hvor gerningsmanden har knust en rude til et soveværelse. Der er endnu ikke kommet et resultat af DNA-materialet. Der er heller ikke en opgørelse over, om der er noget stjålet fra stedet.
Ved Aalestrup er der på Højslev Møllevej brudt en hængelås op til en garage mellem torsdag og fredag i sidste uge. Men der er ikke noget stjålet.