Fem bærbare computere er blevet stjålet på Louns-Alstrup Skole på Hesselvej lørdag aften. Tyvene slog til mellem klokken 22.30 og midnat ved at fjerne en plade, som var sat i et vindue efter et tidligere indbrud samme sted. De stjålne computere er alle mærket med teksten " Louns-Alstrup Skole".
Der har også været indbrud på en landejendom på Hesselvej. Her har tyvene brudt et vindue op og stjålet kontanter.
På Hvalpsundvej i Hornum er der mellem 4. og 6. januar gjort et forsøg på at bryde ind i en bolig. Et dørhåndtag er blevet ødelagt, og måske er der reelt tale om hærværk snarere ned forsøg på indbrud.