Natten til torsdag blev der begået hærværk mod en bolig på Engvej i Aalestrup. To unge gerningsmænd knuste kort før klokken 03 om natten en rude i huset, og der blev også kastet en mælkekarton ind i haven. Mælkekartonen indeholdt brændbar væske, der var sat ild til.
Politiet har sigtet to lokale mænd, der begge er født i 1993, for hærværket. Den ene af disse er desuden sigtet for at være i besiddelse af en peberspray.