Politiet måtte to gange rykke ud til asylcenteret i Ranum, hvor to afrikanske mænd skabte uro.
To afrikanske mænd på 19 og 22 år skabte i går så meget uro på asylcenteret i Ranum, at politiet blev tilkaldt. De to mænd havde begået hærværk i et køkken, og de tililende betjente kvitterede med en sigtelse til mændene for hærværket.
Nogle timer senere - klokken 16.30 - blev politiet atter tilkaldt. Den samme 19-årige var på dette tidspunkt blevet aggressiv over den person, som havde anmeldt ham for hærværk. Han kunne derfor føje en sigtelse for overtrædelse af udlændingelovgivningen til den første sigtelse for hærværk.
Den 19-årige risikerer med sin opførsel at blive forflyttet til et andet asylcenter.