Tre personer kom lettere til skade, da en 63-årig kvinde fredag klokken 17.48 overså sin ubetingede vigepligt. Det skete, da kvinden i bil kørte mod nord ad Korsholmvej i Gedsted og kørte ud på Østergade uden at holde tilbage for en krydsende bilist. De to biler stødte sammen, og både den 63-årige kvinde og en 50-årig mand i den anden bil fik knubs ved sammenstødet. Også en passager i den ene bil kom lettere til skade ved sammenstødet.