En beruset mand kørte i aftes fra Vindblæs til Overlade med en stjålet byggelift.
I aftes klokken 20.30 modtog politiet en anmeldelse om et tyveri af en byggelift fra Vindblæs Vandværk. Anmelderen kørte efter tyven, der kørte mod Overlade i moderat fart.
Klokken 21.00 kunne politiet så anholde en 40-årig mand på Padkærvej i Overlade. Han blev sigtet både for brugstyveri af byggeliften og for at køre i beruset tilstand. Manden er fra lokalområdet.