I lørdags væltede en bil rundt, da en 36-årig mand fra Sommersted kørte markræs på en mark på Lovnsvej ved Louns. Efter ulykken klagede den 36-årige sig over smerter i nakken og i en arm, og han blev derfor kørt på skadestuen. Politiet har ikke været involveret synderligt i sagen, idet færdselsloven ikke gælder på en privat mark.