En 30-årig mand fra Løgstør kom tirsdag eftermiddag med ambulance på skadestuen, da han forsøgte at fange et bushjul.
Uheldet var for alvor ude efter en 30-årig mand, der i går i Bredgade ville forsøge at stoppe et hjul, som var fald af en bus. Manden nåede dog slet ikke at kommer i nærkontakt med hjulet, inden det gik galt. Han faldt nemlig over en fortovskant og slog ansigtet voldsomt ned i jorden.
Den 30-årige var stærkt påvirket af smerter og blev i ambulance kørt til skadestuen, hvor meldingen imidlertid er, at han ikke er kommet alvorligt til skade.