Kl. 21.21 skete der et alvorligt færdselsuheld på Aalborgvej ved Hemdrup 9 km øst for Løgstør. Formentlig på grund af det glatte føre skred en bil på tværs af kørebanen og blev efterfølgende ramt af en anden bil. Efter uheldet blev i alt 7 personer indbragt til traumecentret på Aalborg Universitetshospital. I den ene bil sad et ægtepar med to børn, og børnene slap stort set uden skrammer.
En 37-årig herboende tyrkisk mand i den anden bil blev efterfølgende erklæret død. En 19-årig kvindes tilstand er kritisk men stabil. De øvrige er alle udenfor livsfare.