Hvis overskud fra vindmøller bliver i lokalsamfundet kan det være med til at redde den lokale skole. Det er en strategi, som lokale kunstnere har taget i anvendelse omkring Toppedalsskolen.
Hvorfor bliver der ikke opført alment ejede vindmøller - som man gør det i Hanstholm og Hvide-Sande – der med sit økonomiske overskud i stedet kunne tjene det lokale liv og bidrage til at stabilisere og udvikle vores lokalområde?
Det spørgsmål stiller en gruppe lokale kunstnere, der forholder sig kritisk til det svenske selskab Vattenfalls planlagte udvidelse af vindmølleparken i Nørrekær.
Gruppen består af Finn Thybo Andersen, Tine Tvergaard, Julia Bruun, Pelle Brage og Kirsten Dufour, som alle også står bag kunstprojektet Nørrekærbiennalen.
Hvis de 37 nye vindmøller rejses med Vattenfall som ejer, vil store millionbeløb havne i den svenske statskasse i stedet for lokalområdet.
"Disse penge kunne udmærket have været til gavn for det lokale samfund og kultur. I stedet sker der det, at huse og gårde bliver opkøbt til overpriser og en hel landsby forsvinder for at skabe plads til møllerne og for at eliminere enhver lokal modstand overfor anlæggelsen af den nye vindmøllepark," skriver kunstnerne i en pressemeddelelse.
De frygter et forarmet lokalsamfund som afledt effekt, hvor blandt andet Toppedalskolen kan gå hen og blive et af de første ofre.
Kunstnergruppen er derfor gået aktivt til værks for at sikre vindmølleressourcerne i lokalt regi. Det sker blandt andet med et offentligt oplysende møde med debat i morgen den 30. september kl. 19-21 på Toppedalskolen i Brøndum. Her vil Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi med forstander Jane Kruse og tidl. forstander og pioner indenfor vedvarende energi, Preben Maegaard kommer og fortæller om de erfaringer, der er gjort i bl.a. Hanstholm og Hvide Sande med at opsætte fællesejede vindmøller med lokalt økonomisk opsving til følge.
