Byrådet i Vesthimmerland har afsat 200.000 kroner årligt til at udvikle Hærvejen, som deler sig i Aars.
Af Jacob Dalgaard
Hærvejens vandrerute strækker sig fra den dansk-tyske grænse og helt op til Aars, hvor den deler sig og fortsætter til henholdsvis Hirtshals og Frederikshavn. Siden 2012 har Vesthimmerlands Kommune deltaget i et forprojekt og brugt 25.000 kroner årligt med henblik på at udvikle Hærvejens potentiale sammen med andre kommuner på strækningen.
Nu er kommunerne klar til at gå ind i anden fase, hvor hærvejsprojektet skal udmøntes. Byrådet har allerede afsat 200.000 kroner årligt til formålet i 2021, 2022 og 2023 til det forhøjede kontingent i foreningen Udvikling Hærvejen. Alle 15 kommuner skal efter planen sætte et politisk stempel i løbet af marts måned, så der sidst på måneden eller i april kan afholdes en stiftende generalforsamling i Udvikling Hærvejen.
Der er 15 hærvejskommuner, og planen er at ansætte en hærvejskoordinator og etablere et hærvejssekretariat. Økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune skal i morgen diskutere, om Vesthimmerland skal byde ind på at være vært for sekretariatet, der ventes at komme til at bestå af tre medarbejdere.
Nordea-fonden har meddelt, at de over en årrække ser basis for at udvikle Hærvejen sammen med kommunerne til et niveau på et trecifret millionbeløb.
Dermed er der skabt grobund for projektet, der skal sikre en vis minimumsstandard på Hærvejen. Det gælder både selve rutens beskaffenhed, men også faciliteter som toiletter, borde/bænke, skiltning og afstand til biltrafik. I Vesthimmerland går Hærvejen primært ad Himmerlandsstien og Blærestien.
Lokale projekter spås gode vilkår omkring Hærvejen. Med baggrund i et øget besøgstal vil der opstå nye erhverv og nye indtjeningsmuligheder indenfor overnatning, bespisning, og bagagetransport. I Vesthimmerlands Kommune arbejdes der med potentielle ”Fyrtårne”. Kirken og ruinerne omkring Testrup vurderes som det historiske mest spændende fyrtårn i forhold til Hærvejsruten i Vesthimmerland.
Derudover vil der lokalt kunne etableres såkaldte sløjfer, som er rundtursruter, som en afstikker fra den egentlige hærvej. Som eksempler kunne nævnes; en rundtur ved Testrup/Østrup via Lerkenfeldt og Vesterrisskov, Skivumkrat, De Himmerlandske Heder, Løgstør og Frederik d. 9. kanal.
Hærvejens historie går mange hundrede år tilbage. Den var tidligere tiders hovedfærdselsåre, brugt som både handels-, stude- og pilgrimsvej, hvor alle havde ret til at færdes. I dag forbinder Hærvejen mod nord til Olavsruten i Norge og mod syd til Ochsenweg i Tyskland. Derved indgår Hærvejen nu som en del af en samlet pilgrumsrute mellem Trondheim i Norge og Santiago de Compostela i Spanien.
