På tirsdag mødes Venstres byrådskandidater fra Løgstør og omegn til et virksomhedsbesøg hos Midtfjord Agro på Sønderport i Løgstør. Her vil virksomhedens direktør, Casper Larsen, vise både kandidaterne og andre interesserede rundt på Midtfjord Agro og fortælle om virksomhedens historie og udvikling.
Bagefter vil borgmester Per Bach Laursen komme med et politisk oplæg, som tilhørerne kan drøfte med de forskellige Venstrefolk. Denne aften kan man også købe kaffe og kage, øl og vand.