Fredag d. 18. maj 2012
Årgang 7
Telefon: 3012 6000
info@lokaltindblik.dk

Overlade Byfest fortsætter i dag med firmafodbold, grillgris og alkoholfrit diskotek mm.

Venstre i Løgstør har tabt terræn

22-02-2012

Fra at være kommunens største venstrevælgerforening er lokalforeningen i Løgstør blevet overgået af Aars og Aalestrups venstrevælgerforeninger. Men Løgstør skal tilbage i front, mener formand Albert Veggerby Andersen.

Albert Veggerby Andersen opfrodrede på generalforsamlingen i Løgstøregnens Venstrevælgerforening alle medlemmer til at gå ud og hverve et nyt medlem.

"Der er generelt alt for få, der er medlem af et politisk parti i dag og det er bekymrende for demokratiet. Det må ikke kun være mænd med gråligt hår, som bestemmer hvem der bliver kandidat til byråd, regionsråd og Folketinget. Politiske foreninger skal repræsentere et bredt udsnit af befolkningen, herunder især de unge," sagde formanden i sinberetning for årets gang i vælgerforeningen.

Folketingsvalget fyldte meget i 2011. Også lokalt,hvor de aktive Venstre-medlemmer kæmpede for at få den lokale kandiat, Per Bisgaard, genvalgt. Det mislykkedes som bekendt.

Per Bisgaard, der bor i Aalestrup, var gæst på generalforsamlingen i Løgstøregnens Venstrevælgerforening, hvor han fortalte om sin periode på Christiansborg. Han berettede også om sine ambitioner om igen at blive valgt ind i Folketinget. Også Venstres lokale borgmesterkandidat, Per Bach Laursen, fortalte om sine visioner for en Venstre-ledet kommune.

Under generalforsamlingen blev der naturligvis diskuteret politik. Ikke mindst fik vandmiljøplanen særdeles gnubbede ord med på vejen af medlemmerne. De fire lokalforeninger under Venstre Vesthimmerland har kæmpet indædt mod Vandmiljøplanen, og kort før regeringsskiftet lykkedes det at få en time out i sagen. 

"Desværre er Venstre som bekendt ikke længere ved regeringsmagten. Regeringen ledes nu af et rødt flertal, og i toppen af det røde flertal sidder der eksempelvis gamle kommunister, så hvad der nu sker, er ikke godt at vide," sagde Albert Veggerby Andersen.

Albert Veggerby Andersen blev genvalgt som formand, mens de øvrige medlemmer af bestyrelsen er

Søren Tranholm
Jesper Holm Jespersen
Mads Krarup Nielsen
Anton Grove
Niels Haldrup
Hanne Risgaard
Henning Lynnerup Larsen
Martin Risgaard
Niels Ole Pedersen

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!