Foreningen for Kunst i Løgstør og Omegn blev stiftet i januar 2019, og i aftes blev der for første gang afholdt en egentlig ordinær generalforsamling. Det skete i Byens Hus i Løgstør, hvor 12 medlemmer var mødt frem.
På grund af sygdom havde formand Annette Frandsen meldt afbud, og i hendes fravær var det Birthe Kjærsgaard, der aflagde beretning, mens kasserer Idar Olafsen præsenterede regnskabet.
Kassereren ønskede i øvrigt ikke genvalg til bestyrelsen, og han blev afløst af Preben A. Lauritsen. Udover de nævnte består bestyrelsen også af Carina Cappel og Lis Holm Christensen. Suppleanter blev Annette Mains og Ulla Søholdt Nielsen.