Onsdag d. 23. september 2020 - �rgang 15

Tusinder på gaden til optog

09-09-2013

Kimbrerfesten 2013 er nu slut, og med årets måske sidste sommervejrsdag blev det en festlig afslutning med et indholdsrigt Kimbrerfestoptog.

21 indslag var i år tilmeldt Kimbrerfestoptoget, som i går satte igang ved Vesthimmerlands Gymnaium & HF og bevægede sig gennem Aars via Jyllandsgade og Himmerladsgade.

Og de fleste af deltagerne havde været kreative. I optoget var der både virksomheder og foreninger og selvfølgelig politikere, der havde en hel særlig mission. SF lagde med deres fisketænger slet ikke skjul på, at de var på stemmefiskeri. De Konservatives budskab var lidt mere kryptisk, idet byrødderne Niels Krebs Hansen, Henrik Dalgaard og Søren Hansen gav den som Olsen Banden alias Egon, Benny og Keld i et i øvrigt sjovt skuespil på åben gade. Venstres Per Bach Laursen lod sig transportere i en åben MG og lovede, at kommunen vil blomstre, hvis han får borgmesterkæden fra 2014.

Det forestående byrådsvalg har allerede fået skolepolitik som tema, og måske var det derfor, at flere skoler havde meldt sig til Kimbrerfestoptoget. Både Blære, Vestrup og Aars Skole var stærkt repræsenteret. Sidstnævnte fik en blandet modtagelse langs ruten med den stoe skare af vandpistolskydende børn.

Himmerland Forsikring og Aars Tennisklub havde valgt at fokusere på deres jubilæer - henholdsvis 125 og 100 år - i deres indslag.

Langs ruten blev optoget iagttaget af flere tusinde mennesker. Udover ovenstående kunne de se indslag fra Aars Gymnastikforening, Vesthimmerlands Handicap Idræt, Pengeynglerne, AIK, Aars 4H Gården, Veterantraktorklubben Vesthimmerland, Linnemann Motorsport, Spar Nord, Kastbjerg Tømrer og Snedker, Sparekassen Himmerland, Aars Business School og Crazy Daisy Aars.

 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!