Tirsdag d. 18. januar 2022 - Årgang 16

Tre ildsjæle er indstillet til årets landsbypris i Vesthimmerland

27-10-2021

Landsbyudvalget nu efter sidste års aflysning tilbage med årsmøde og uddeling af årets Landsbypris 2021. Årsmødet afholdes den 9. november på Ranum Efterskole. Uddeling af årets Landsbypris er en af aftenens højdepunkter.

Til Landsbyprisen 2021 er der modtaget tre indstillinger. Prisen kan gives til en forening, en landsby, en landsbyildsjæl eller et projekt og skal være en påskønnelse for en ydet indsats i en af de vesthimmerlandske landsbyer.

De tre indstillede er: 

Knud Berntsen er indstillet for sit store arbejde omkring Lokalhistorisk Arkiv i Overlade. Knud er ”Overlade-mand” og husker meget fra området i og omkring Overlade. For Knud var det svært at overskue flytningen af arkivet til nye lokaler, men med god hjælp fra borgerforeningen er Knud og resten af folkene bag arkivet blevet glade for de nye lokaler.

Vera Laustsen er indstillet for, i en menneskealder, at være med til at forme og udvikle Skarp Salling. Vera er forgangskvinde for mange aktiviteter i byen, som alle er medvirkende til at generere penge til borgerforeningen. Vera trådte ud af borgerforeningens bestyrelsen i 2021 men fortsætter det frivillige arbejde omkring foreningen.

Svend Pedersen er indstillet for sit store engagement for Flejsborg Landsbyforening. Uden Svend ingen forening. Svend slår græs, sørger for flagallé, planter og vander blomster på byens fællesplads. Desuden er det også Svend, der sørger for transport ved arrangementer, hvor Svend har lavet en vogn, som han spænder efter traktoren.

Aftenen byder, udover prisuddeling og spisning også på oplæg omkring den nye landdistriktspolitik og projekt ”Meet the Locals”, samt drøftelser i de fire lokalområder. Aftenen afrundes med musikalsk underholdning af Kristian Lilholt og Frede Panduro.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!