Onsdag d. 28. september 2022 - Årgang 17

Træskibe klar til Limfjorden Rundt

12-09-2022

Løgstør er mandag aften vært for Maritim Festival som er en festlig start på Limfjorden Rundt for store træskibe.

Tekst og foto: Jacob Dalgaard

De Galvaniserede Leoparder er det helt rigtige orkester til at spille til Maritim Festival her til aften på havnen i Løgstør. For netop som orkesteret gik på scenen begyndte det at regne. 

Galvaniseringen har dog ikke den store betydning for spillemændene, der er sikret tørvejr i det store telt, hvor mange mennesker samtidig fulgte trop for at komme i ly af regnen. 

Forud var der heldigvis gået nogle timer med skønt vejr. Udover de mange flotte træskibe, som ligger i havnebassinet, kunne publikum også se motorcykler og veteranbiler på havneområdet, hvor roere, sømandskor og andre maritime aktører bidrog til stemningen.

Man kunne også se drejebroen ved Limfjordsmuseet blive åbnet og opleve en hest trække et skib gennem kanalen som i gamle dage. Maritim Festival slutter mandag aften kloken 23, hvor Muleskinners runder af med live musik. 

Tirsdag klokken 10 skydes Limfjorden Rundt i gang ud for Løgstør. Den første af 5 etaper går til Thisted. Limfjorden Rundt slutter på lørdag i Skive. Der er 68 tilmeldte både.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!