Stigende energipriser har presset kommunens konto til kollektiv trafik, og nu varsles der lukning af busruter i Vesthimmerland.
Af Jacob Dalgaard
Færre afgange kan blive en konsekvens på en lang række lokalruter i Vesthimmerland samt rute Rute 111, der kører Løgstør-Ranum-Overlade-V. Hornum-Farsø-Aars.
Nordjyllands Trafikselskab (NT) har fremsendt sit budgetforslag for 2023 til høring hos de nordjyske kommuner, og det er alvorlig læsning. I følge forslaget stiger Vesthimmerlands Kommune á conto tilskud til lokal busdrift fra 17,276 mio. kr. i 2022 til 19,670 mio. kr. i 2023 og 19,622 mio. kr. de følgende år.
Forvaltningen i Vesthimmerland har i samarbejde med NT lavet en spareplan, som præsenteres for Teknik- og Miljøudvalget i morgen. Forslaget indeholder besparelser for 1,8 millioner kroner.
For at spare så mange penge må en række afgange helt nedlægges. Rute 111 må blandt andet holde med 2 færre afgange om weekenden og en færre afgang om formiddagen på hverdage.
Men også mange andre ruter bliver beskåret i følge forslaget. Her kan du se de foreslåede reduktioner.