Fredag den 24. november er der julemarked hos Ostemanden i Vindblæs.
"Hos os smager man osten før man køber." Sådan har det været i årevis hos Ostemanden i Vindblæs, og sådan er det også i morgen, hvor indehaver Betina Zimmerman inviterer til det årlige julemarked. Der bliver dog meget andet end ost at smage på, lover Betina Zimmeman, der med en række stande på julemarkedet også har smagsprøver på blandt andet vin i butikken.
Foruden lækkerier til smagsløgene er der naturligvis også en masse andet julepynt og den sædvanlige julehygge på julemarkedet, som varer fra klokken 14 til 17.