Vindblæs Boldklub arrangerede skolefodbold ved byfesten i Vindblæs. Jutlander Bank bakkede gennem Fonden for Sparekassen Himmerland op økonomisk.
150 elever fra Toppedalskolen, Vilsted Friskole og Farstrup Skole dystede i den forløbne weekend om skolefodboldmesterskabet ved byfesten i Vindblæs. At det er et arrangement, der lægger stor vægt på hyggen blev understreget af, at det hele sluttede med saftevand og is til alle børn.
- Der står rigtigt mange frivillige bag stævnet, som børn fra alle skolerne virkeligt ser frem til. Og det vil vi gerne bakke op om, fortæller Lene Bjerre fra Jutlander Bank, der var forbi med et gavebevis på 3.000 kr. fra Fonden for Sparekassen Himmerland. Penge, der går i klassekassen hos de vindende hold. For selv om det er et socialt arrangement vil børnene jo gerne have en præmie at gå efter.
Kampene blev afviklet i godt vejr, og der var højt humør på stadion. Mange forældre havde medbragt hjemmebagt kage, så børnene kunne holde det høje energiniveau hele turneringen igennem.