Niels Heebøll, formand og kandidat for SF-Vesthimmerland, skriver på vegne af SF's kandidater kommunalvalget:
Der er spurgt til SF-kandidaternes holdning i forhold til tidligere indlæg fra SF?s byrådsmedlemmer Berit Byg og Inger Lynge om asylcentret i Ranum. Til almindelig orientering snakker vi i SF meget sammen om tingene, og vi har ingen problemer med at lade vores byrådsmedlemmer udtrykke SF?s holdning, da der er fuld opbakning bag deres indlæg.
Kan Danmark eller Ranum løse alle verdens problemer med flygtninge og forfulgte? Nej, selvfølgelig ikke.
Skal vi i Danmark og i Vesthimmerlands kommune, som set i verdensperspektiv er et rimeligt velstående og velfungerende samfund, bidrage med at løse et ganske lillebitte hjørne af verdens flygtningeproblemer? Ja, selvfølgelig.
Kan det gøres helt uden problemer? Nej selvfølgelig ikke. Der kan naturligt nok opstå misforståelser og problemer, når mennesker fra fjerne lande med en bagage af traumatiske oplevelser kommer hertil. Og når vi så skal tage fat på at gøre noget ved det, er det vigtigt, at vi forholder os til de problemer, som folk rent faktisk oplever og ikke rygter og snak, som ikke altid har hold i virkeligheden og heller ikke statistikker, der gør, at man på forhånd kommer til at betragte hver 6. fremmed, man møder på gaden, som kriminel. Og helt ærligt, så er det vist ikke alt, hvad der måtte ske, der er på politianmeldelsesniveau.
Om SF tror, at et asylcenter kan bidrage positivt til et lokalområde? Ja, hvis viljen er der. Det var i hvert fald den oplevelse, vi havde i Gedsted, da byen i sommeren og efteråret 1993 pludselig skulle huse 150 flygtninge. Det gav et fantastisk udblik til den store verden og et stort løft for byen, og så holdt vi en fed fest sammen, som stadig mindes med glæde.
Og stort set alle de voksne flygtninge og deres efterhånden voksne børn, vi har holdt kontakt med igennem de 20 år har med tiden fået tilknytning til arbejdsmarkedet eller er i uddannelse.
Jeg kender ikke præmisserne for udlændingestyrelsens opgørelse, men hvis det holder vand, at 99 % ikke kan klare sig selv, er det om noget et bevis på, at asylsøgerne er en svag gruppe, der fortjener hjælp og støtte.
Er der forskel på SF og DF?s holdning til disse spørgsmål? Ja!
,