Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at omlægge landbrugsdriften til lysåben natur på seks større statsejede ejendomme; Arrenæs, Dybbøl Banke, Fussingø, Hald Hovedgård, Kalø Hovedgård og Livø.
En politisk aftale til 150 millioner kroner om øget biodiversitet får alvorlige konsekvenser for det økologiske landbrug på Livø. I følge aftalen skal landbruget omlægges til natur.
Det møder modstand hos den lokale folketingskandidat i Aars, Gitte Lopdrup fra Radikale Venstre:
- Umiddelbart kan det lyde som en oplagt ide at bringe landbrugsdriften på Livø til ophør og lave det om til natur, men det er det bare slet ikke. Livø er et pragteksempel på en smuk balance mellem natur og landbrug. 2/3 af øen er særdeles varieret natur: Strandenge, hede og overdrev, skov og krat, mens landbruget, der dækker ca. 1/3 af øen, gennem 25 år er drevet økologisk som et demonstrationsbrug, hvor der, foruden vinterfoder til dyrene, dyrkes en række specialafgrøder med god afsætning. En besætning af Angus kvæg sikrer en perfekt pleje af de fine naturarealer, skriver Gitte Lopdrup i et læserbrev her på Lokaltindblik.dk.
Staten skal gå forrest
Carsten Bach, naturordfører for Liberal Alliance, bakker op om den politiske aftale.
- Det er vigtigt, at vi gør en indsats for at forbedre naturtilstanden, og jeg mener, at staten skal gå forrest. Derfor har vi besluttet at omlægge store dele af Naturstyrelsens arealer med landbrugsdrift til natur. Nu skal der fokuseres på målrettet pleje primært med store græssere, siger han i en pressemeddelelse.
- At nedlægge landbrugsdriften på Livø som en del af løsningen, svarer til at indføre nye færdselsregler for dem, der i forvejen overholder hastighedsbegrænsningerne. Det batter ingenting. Det, der batter, ville være at kigge på driften i det øvrige landbrug, omlægning af en del af landbrugsjorden til natur og sigte mod et giftfrit landbrug, fastholder Gitte Lopdrup.
