I lørdags var Radikale i hele Danmark på gaden for at spørge borgerne hvad de holder mest af ved deres by eller Kommune og for at markere at valgkampen frem mod kommunal og regionsvalget nu er skudt i gang.
I Vesthimmerland var Gitte Lopdrup, Søren Dolmer og Gerda Vældgaard Sørensen, som alle stille op til byrådet i Vesthimmerland for Radikale på gaden. Det kom der mange gode snakke ud af.
- Vi Radikale i Vesthimmerland har besluttet, at vi ønsker at føre en positiv valgkamp, så må andre tage sig af eventuelle stridigheder i det eksisterende byråd, udtaler Søren Dolmer, spidskandidat for de Radikale ved byrådsvalget.
- Den landsdækkende Radikale kampagne #GørDanmarkStørre kommer derfor utroligt belejliget. I kampagnen spørger vi borgere på gaden, hvad de holder allermest af ved deres by: Ideen er for en sjælden gangs skyld at åbne op for og fokusere på de mange ting, som rent faktisk fungerer, og som folk er glade for, udtaler Søren Dolmer.
Kandidaterne fik i lørdags rigtig mange gode snakke og positive tilkendegivelser fra borgere i Aars og Farsø, som de denne gang valgte at besøge, om hvad de holder mest af ved deres by. Gennemgående træk var det nære; handelslivet, foreningslivet, de menneske der bor i byen og naturen.
- Der var også - og heldigvis for det - flere både i Aars og Farsø som fremhævede de gode kommunale skoler. Det var dejligt at høre, og vi mener, der fortsat skal arbejdes på at give skolerne og ikke mindst medarbejderne der, endnu bedre vilkår, siger Søren Dolmer.
Også turismen, biblioteket og den lave kriminalitet blev fremhævet som noget meget positivt. De 2 sidste udsagn kom fra nogle unge congoleske og somaliske drenge udenfor biblioteket i Aars.
Næste gang den landsdækkende Radikale kampagne #GørDanmarkStørre ruller af stablen og de Radikale i Vesthimmerland på gaden igen er den 20. maj 2017. Der satser de på at komme til Løgstør, Ranum og Aalestrup for at høre, hvad borgerne dér holder allermest af ved deres by, slutter Søren Dolmer.