Fredag d. 21. januar 2022 - Årgang 16

Pressemøde kunne mærkes på tradition i Aggersborg

09-12-2021

Aggersborg Gospelkors julekoncert i Aggersborg Kirke blev tydeligvis ramt af statsministerens pressemøde om restriktioner.

Selv om de nye restriktioner, som Mette Frederiksen præsenterede danskerne for i aftes, ikke direkte får betydning for kirkerne, så var det alligevel ret tydeligt, at pressemødet kostede "kunder" til aftenens Gospel & Gløgg i Aggersborg Kirke. 

Blot 15 mennesker dukkede op til julekoncerten, hvor sognepræst Pernille Vigsø Bagge også fortalte julehistorie. Dermed var gospelkoret i overtal, selv om det også næsten er halveret for tiden af forskellige årsager.

Men de, der mødte frem, fik en smuk koncert, og bagefter var der gløgg og æbleskiver i Aktivitetshuset i Aggersund. 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!