I denne uge er beboerne fra Løgstør Røde Kors Hjemmet i Løgstør på camping-ferie på Løgstør Camping.
I samarbejde har de to steder fundet en rigtig god løsning på, hvordan en ferie også kan holdes, selvom man er oppe i årene og ikke magter så lange køreture. Beboerne og personalet har lejet 2 hytter på campingpladsen, hvor nogle overnatter og andre kommer på besøg i løbet at dagen og aftenen.
Der er mange frivillige og pårørende, som også bakker op om projektet ved at komme og hjælpe med vaffelbagning, gåture, kortspil mm. I går var Shantykoret på pladsen for at synge for beboerne, hvilket skabte stor glæde og gensyn.
Der bliver serveret lækker frokost med sild, snaps, fiskefilletter og laks, grill til aften med vin og øl. I går blev der serveret stjerneskud fra Rønbjerg. Tirsdag aften kom Vilsted IF'd linedansere og dansede i teltet på pladsen
Stemningen ved morgenbordet med rundstykker og blødkogte landæg er også noget beboerne ser frem til.