Onsdag d. 8. december 2021 - �rgang 16

På gensyn 50 år efter sidste skoledag

26-09-2021

For 50 år siden gik de ud af 3. real på Bakkeskolen, der siden har skiftet navn til Toppedalskolen. Lørdag mødtes de igen sammen med nogle af deres lærere.

Nogle har skiftet efternavn, og nogle har såmænd også skiftet hårfarve, siden de for 50 år siden gik ud af Bakkeskolen. Der var uden tvivl nok at snakke om, da klassen i går klokken 10 mødtes igen på skolen i Salling til kaffe og rundstykker. Bagefter fik de en rundvisning på skolen ved pedel Karsten Mortensen. 

Efter rundvisningen mødtes de gamle klassekammerater hos Jens Lauritzen på Engelstrupvej til frokost. Resten af dagen gik med at genopfriske gamle minder, hygge og kaffe og kage. 

Det er planen at klassen skal mødes igen om 3 år. Til den tid vil deres gamle skole muligvis være væk, da skolen står til at skulle lukke og rives ned i 2023 til fordel for et nyt skolebyggeri ved Toppedalskolens anden afdeling i Vindblæs. 

Tre af klassens tidligere lærere var også mødt frem til gensynet. Det er Willy Garde, Kaj Hyldgaard og Jørgen Fabricius. 

På billedet ses Tove Hald, bagved Birte Thuroe (Lange), Kirsten Larsen, Karen Birch (Christiansen), lærer Kaj Hyldgaard, lærer Willy Garde, Kirsten Berg Andersen (Hansen), Inge Sønderby, Mogens Thoft, John Lynge (Christensen), Jonna Jensen (Roed), Anne Marie Buus, bagved lærer Jørgen Fabricius, Merete Christensen (Sørensen) og Jens Lauritzen.

Der mangler 2 personer på billedet, Hartvig Jensen og Else Marie Rytter, som stødte til om eftermiddagen. Derudover var der afbud fra 5 personer. Yderligere 5 personer kunne have været en del af flokken, men de findes desværre ikke mere.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!