Fem forskellige borgerforeninger i 5 byer var gået sammen om at lave en cykeltur rundt om Lounshalvøen i lørdags.
Cykelturen startede kl. 10 i Ullits med kaffe og rundstykker sponsoreret af købmanden i Ullits. Næste stop var i Gl. Ullits, hvor Holger Jessen fortalte om byen i gamle dage og frem til nu. Så cyklede deltagerne videre til Galleri Alstrup, hvor Hanny Abel og Jens Anker Petersen fortalte om Jens Chr. Jensens udstilling.
I Alstrups madpakkehus blev der serveret vand og frugt sponsoreret af Dagli`Brugsen i Hvalpsund. Derefter kørte cyklisterne til fugletårnet i Louns, hvor der er et fantastisk kik ud over Louns Sø med golfbanen i baggrunden. Turen fortsatte til Logihuset i Hvalpsund, hvor der kunne læses og ses billeder om banens historie. Turen sluttede med grillpølser, kaffe og kage.